Tidligere Månedens Billeder

Månedens billede juli 2014

Mindesten    Billedet stammer fra afsløringen af mindestenen for No gamle Kirkes tomt d. 14/8 1960. Kort fortalt blev der i 50érne udgravet og blotlagt resterne af en gammel middelalderkirke der blev nedrevet i 1500-tallet. Døbefonten i baggrunden har i mange år stået på Rydbjerg men ved denne lejlighed overdraget til anlægget. Den gamle kirkes kampesten har været anvendt i bygningsværker rundt omkring, men flere er givet tilbage. Hele den spændende historie om No gamle Kirke kan læses i “No Sogn gennem skiftende tider” af Kr. Susgaard.

Sten og park

Her ses stenen og den gamle kirketomt anno 2014

Månedens billede august 2014

No fra luften ca. 1955

På dette billede ses i forgrunden alderdomshjemmet, bygget 1924. Det nuværende aktivitetshus. Bagved ses den nye skole, som stod færdig i 1953. I billedets øverste venstre hjørne ses gården Nobæk, hvis stuehus i mellemtiden er nedrevet. Endvidere kan man bag kirken se, at den gamle skoles østre fløj på dette tidspunkt var nedrevet. Dette viser, at vi tidsmæssigt er tæt på udgravningen af den gamle kirketomt.

Månedens billede september 2014

 

 

Ringkøbingegnens Andels Maskinstation

Septembers “månedens billede” er taget ca. 1953. Læg mærke til de 3 flotte amerikanske “Oliver 88” traktorer, samt en Massey Harris. De blev givet som Marshall-hjælp fra USA efter Anden Verdenskrig. En hjælp der blev givet for at bringe de europæiske landes (incl. den franske, den britiske samt den amerikanske zones) økonomi på fode igen.

På billedet ses fra venstre: Forvalter Olsen (med sin Ford Popular), Tage og Anders. Dernæst Søren Henriksen. Manden yderst til højre har vi ikke navnet på. Som kuriosum kan nævnes en lille “nørdet detalje”. Ford Popular blev lavet fra 1953 til 1962. Men som det ses, har Olsens bil nummerplader med handske under ø`et. En nummerpladetype der udgik i 1950. Dengang kunne man, når man købte ny bil, flytte den gamle nummerplade over på den nye bil og derved spare udgiften til nye plader.

Hvis I kender folkenes fulde navne, eller iøvrigt ved noget mere hører vi meget gerne om det:-)

Månedens billede oktober-december 2014
Voldbjerg, ca. 1950

Voldbjerg 1 Voldbjerg 2

Oktobers “månedens billede” er ikke eet, men to billeder af herregården Voldbjerg. Den ligger strengt taget i Hee Sogn, og således i “grænselandet” for No Lokalhistoriske Arkiv. Når den alligevel medtages her skyldes det dels at No og Hee i fordums tid var eet sogn, dels at den historisk har haft stor betydning for hele området. Historien er således lang og omfattende, og det vil føre for vidt at komme ind på denne i detaljer. Men vi kan kort ridse op:

Voldbjergs oprindelse er ukendt, men blandt gårdens tidligste ejere var medlemmer af adelsslægterne Krag og Skram.I 1792 blev Voldbjerg solgt til gårdens 111 fæstebønder, som herved blev selvejere.Det tidligste Voldbjerg lå på et lille voldsted sydvest for den nuværende hovedbygning.

I 1874 brændte gården ned ved et lynnedslag, og hovedbygningen blev bygget op på ny.

Månedens billede januar-februar 2015

No Stampe, ca. 1910

No Stampe

Billedet er taget ved bagslusen med tilhørende ålekiste. Personerne er, siddende bagerst til venstre: Knud Jørgensen Jensen Stampe (1854-1944) og hans kone Johanne Bolette Stampe, f. Nielsen (1861-1941). Stående på den lille “ø” ude i vandet ses deres søn Peder Christian (1895-1986). De 3 personer til højre ved vi ikke hvem er. Måske tjenestefolk eller naboer?. Hvis du ved hvem det er hører vi gerne om det. Om No Stampe kan kort fortælles, at det var et virksomhed drevet af vandkraft. Vandløbet, en “biflod” til Heager Å, blev opstemmet med et fald på ca. 2 m. Ikke meget men alligevel nok til at drive stampe- værket. Kort sagt er en stampemølle, en særlig form for vandmølle der driver lodrette bjælker, stampere. Mølleakslen er forsynet med knaster, der griber fat i huller på stamperne, hæver dem, hvorefter de pga. tyngdekraften falder ned og lander på et fast underlag, hvor det materiale, der skal stampes, ligger. Stampemøller brugtes især til valkning af klæde, til findeling af kemikalier ved krudtfremstilling eller til knusning af malm. Valkning vil sige at fremstille tekstiler ud fra uld. Oprindeligt blev valkningen udført ved at man placerede ulden i store kar og simpelthen trampede på dem. Dette var dog ikke særlig effektivt, hvorfor man etablerede især vanddrevne anlæg, således at man kunne producere i større skala. Rent historisk nævnes No Stampemølle først i 1771 under Voldbjerg Gods. Den blev drevet af en såkaldt fæster. Den første hed Ole Pedersen Hammelsvang, som sad for en årlig afgift på 8 rdl. Han afløses i 1787 af endnu en fæster, Hans Christensen. Han sad for 6 rdl årligt. I 1793 skete der så det, at han købte No Stampe for 230 rdl. Herudover købte han jord fra Oxfeld og gården Knygsand (Ølstrupvej 25). I 1801 dør Hans Christensen. I perioden frem til 1884 er der ialt 3 ejere. I dette år købtes gården og møllen af Knud Jørgensen Jensen fra Vedersø (Ham på billedet). Han tog navnet Stampe som slægtsnavn. Efter en årrække indstillede han stamperiet. I 1925 overdrog han virksomheden til sin søn Peder (drengen på den lille ø på billedet), og flyttede sammen med sin kone Johanne Bolette ind i Møllehuset, beboelsen til den nedlagte mølle.

Kilde: Kr. Susgaard: “No Sogn gennem skiftende tider”

Billedet er venligst udlånt af Andreas Stampe, Hover

Månedens billede marts-juni 2015

No Mølle, ca. år 1900

Månedens billede for marts forestiller en bygning som ikke eksisterer mere, nemlig No Mølle. Den lå på Bygaden. Her i No siger man, at den stod 18 år på hver side af århundredskiftet. I slutningen af 1800-tallet opstod der et øget behov for at kunne male korn. I No skete der det, at der kun var Røgind Mølle tilbage, men den havde ikke ret stor kapacitet. Nærmeste store mølle var Voldbjerg. 2 gårdejere gik derfor i 1882 i kompagniskab om at få opført No Vindmølle. Møllen blev placeret omtrent midt i sognet. Det var en hollandsk mølle med 52 tommers rinskstenskværne, sigte og pillekværn til fremstilling af byggryn. Byggryn spillede en stor rolle i den tids køkken. Senere blev der indkøbt en valse til at valse havre med. Netop i disse år skete der en stor udvandring fra Danmark til USA. De unge danskere blev i stort tal korndyrkende farmere ”over there”. USA blev i stigende grad korneksportør, hvilket bevirkede at verdensmarkedspri-sen faldt. Dette betød dog ikke i første omgang noget for No Mølle, som fortsatte. Den alvorligste trussel mod de små landmøller kom fra de store møllerier i byen. Disse kunne lave en bedre kvalitet end de små møller. Udviklingen gjorde, at No Mølle til sidst næsten udelukkende producerede dyrefoder. I 1890 overtog Knud Stampe møllen, og i 1897 bortforpagtede han den for 5 år til mølle-bestyrer Ole Christensen. Noboerne ville ikke undvære deres mølle, så der blev i 1904 stiftet No Mølle A/S. Selskabet købte møllen for Kr. 6.500,-. De kom-mende år kom der gang i korndyrkningen (hedeopdyrkning, m.v.), men dette kom ikke møllen til gavn. Landmændene etablerede i stigende grad små private møllerier. Dvs. små gårdmøller, næsten som vi kender det i dag, eller motorise-rede anlæg. Endvidere holdt elektriciteten sit indtog i sognet i 1916. Så blev eldrevne maskiner pludselig en mulighed. Møllens epoke var endegyldigt og uigenkaldeligt forbi. Den havde til sidst kun ganske få kunder og aktieselskabet solgte den tilbage til den gamle ejer, Knud Stampe. I sommeren 1918 lod han den nedrive. No Mølle var på ingen måde ene om den skæbne. Det var samme ten-dens overalt i landet.

Herunder et gammelt og ikke så kendt billede af den gamle mølle. Den tekniske kvalitet er ikke den bedste, med jeg har med lidt moderne teknik forsøgt at forbedre det en smule. Jeg vil tro, at det er fra ca. år 1900

Mølle

No Forsamlingshus – en nekrolog 😥

Som det ikke har kunnet undgå nogens opmærksomhed, er vores forsamlingshus i disse dage ved at blive revet ned. Det kan ikke undgå at skære i hjertet på en lokalhistoriemand som mig. Huset er ganske vist gammelt, men i forholdsvis god stand og ikke på nogen måde nedrivningsmodent. Jeg har ikke kunnet finde ret mange kilder vedr, husets historie. Dog kan jeg sige, at det er bygget i 1941, som afløser for et gammelt utidssvarende hus, som lå på den anden side af Lybækvej, ved siden af den nu nedrevne No Skole. Initiativtager til forsamlingshuset var No Foredragsforening, som iværksatte en storstilet indsamling blandt sognets beboere for at rejse midler nok. Det lykkedes at rejse midler nok til at opføre et flot, og efter datidens forhold, moderne forsamlinghus med alle nødvendige faciliteter. En pudsig detalje er kælderen, som har buede lofter. Helt klart fordi det skulle tjene som sikringsrum. Der var jo krig.Den samlede pris for huset var 22.000 kr! For at belyse proportionerne kan man lave et lille regnestykke. En arbejdsmand tjente 1,76 kr. i timen i 1941. Han skulle altså arbejde i 12.500 timer (brutto) for at kunne bygge huset. Omregnet svarer det til et hus på ca. 1,8 mio. kr. hvis vi regner om til nutidskroner, herunder antager at en arbejdsmand tjener ca. 150 kr i timen. Selvfølgelig spiller mange andre forhold også ind. Men det er alligevel et meget godt billede på hvad det var for en fin bygning man opførte dengang i 1941.

Herunder ses et billede af eet af de mange arrangementer der udspillede sig i forsamlingshuset. Det er en folkedanseropvisning i 1951. Her vil jeg gerne bede jer, kære læsere, om at hjælpe mig med at sætte navne på.

103 (1951)

Månedens billede september 2015

Så er månedens billede(r) her endelig. Der er tale om 3, hvoraf de 2 er  meget gamle. De er af Marie Madsdatter Weis (1788-1866). Jeg vil tro at de 2 portrætter er fra omkring 1840 og er såkaldte “daguerretypier”- en tidlig form for fotografier. Billederne har vi fået af Kjeld B. Jensen i Videbæk (stor tak til ham), og det er nu de ældste fotografiske billeder i arkivet. Marie Madsdatter Weis stammede fra Tønder, men boede det meste af sit liv på gården Gammel Toft i No. Maleriet herunder er fra 1900-tallet engang. Præcis hvornår kan jeg ikke sige, men der er lagt elektricitet ind (der er 2 elmaster), så helt gammelt er det ikke. Maleren kender jeg ikke. Tak til Ole Busch-Madsen for affotograferingen. Det er hans kone Karens barndomshjem.

For at læse mere om Marie Weis og hendes virke, klik her:   Familien Weis i Gammel Toft

Gammeltoft

Image6 Image7

Månedens billede oktober 2015

Så er det blevet oktober og dermed efterår og dermed igen tid for optagning af kartofler. Jeg har fundet et billede fra 1912, netop omhandlende kartoffeloptagning. Det foregår på “Skovgaard” (Novej 30). Det var hårdt, opslidende og mandskabskrævende arbejde. Billedet viser tydeligt dette, men også et arbejdsfællesskab. Når arbejdet skulle gøres, så skulle det gøres, og så var det alle mand af huse. Dog var der også tid til at få noget at spise, samt en kop “kaffe”. Jeg tror, at “kaffen” var ret stærk, idet der er 2 der skåler 🙂

15

Personerne er:

Fv: Niels Dideriksen (1886-1963) (Forkarl hos Laurids
Lauridsen)
Mads Christian Bonde (1892-1985)
Christen Nygaard fra Nygaard (1864-1948)
Hjorddrengen. Navn?
Jens Lauridsen (1891-?)
Margrethe (Led) Sørensen (1892-?)
(Kir)stine Steiner fra Hjortmose (1890-1947)
“Gamle” Mads Thorsen (1847-1928)

Månedens billede november 2015

Lidt forsinket (bedre sent end aldrig) har jeg fundet et billede frem fra gemmerne – og en svunden tid.  I sidste måned omhandlede det kartoffeloptagning. I denne måned handler det om hønseavl. Billedet viser hønseriejer Aksel Harpøth (1897-1975) i færd med at fodre sine høns. Eller rettere store kyllinger. Billedet er fra ca. 1925.  Hønseriet startede Aksel sammen med sin kone Kirsten (1901-1980) , efter at de havde overtaget en lille ejendom. Som et kuriosum kan nævnes, at der på ejendommen i fordums tids var jordemoderbolig. Firmaet voksede og der blev bygget flere, efter den tid, store hønsehuse. Det blev et anerkendt firma som under navnet “Lybæk Kontrolhønseri” blev kendt langt omkring.  Senere blev firmaet overtaget af sønnen Knud (1931-2005) Han drev det videre efter moderne principper, nu under navnet “Hønseriet Lybæk”. I midten af 30erne blev der opført et nyt beboelseshus. Kirsten og Aksel boede i den gamle, nyindrettede jordemoderbolig. Bagved, men med adresse ud til Ølstrupvej, havde Knuds bror Svend (1925-2014) også hønseri i en periode.

Kilder: Kr. Susgaard: No Sogn gennem skiftende tider, Anders Bonde samt http://sm1.dk/webtrees/

Aksel Harpøth

Månedens billede december 2015

Så er det blevet december, og dermed tid for koldt og snefyldt vejr. Eller rettere: sådan synes de fleste af os vist at kunne huske “de gode gamle dage”. Og hvid jul var der også. Jeg har været vores billeder igennem, men har faktisk ikke kunnet finde andre julebilleder fra No end det der blev bragt i “Focus” sidste år. Men nogle rigtig fine og stemningsfulde vinterbilleder skal I ikke snydes for.  På gården Lyngsmose boede Niels Laurids og Signe Ahle. Ud over at være landmand var Niels Laurids også “bidt af et galt fotoapparat”. Efter hans død i 2009 fik arkivet, fra hans arvinger overdraget en kæmpe samling lysbilleder. Hovedparten skildrede livets gang i Lyngsmose. Der hvor Lyngsmose Jernalder ligger nu. Jeg har udvalgt nogle stykker her nedenfor. De er alle taget i starten af 60erne:

Her har det været nødvendigt med besøg af sneploven. Hvem er vognmanden? Jeg tror, at der står Kristensen, men jeg er ikke sikker. Han havde telefon 30.

12

Her ses Niels Laurids med sin elskede schæferhund som trofast fulgte ham overalt.

14

Her gården set fra grusvejen.

1

-Og her sluttelig et vue ud over markerne hvor Lyngsmose Jernalder ligger.

3

 

Månedens billede januar 2016

Så er det blevet tid for et nyt, lidt forsinket, månedens billede.

Billedet forestiller Jens Olesen (1848-1931) og Ane Søe Olesen (1854-1953). Huset, ja hvor ligger det?. For det ligger der den dag idag. Det er taget i 1916.

B17

 

Månedens billede marts 2016

Efter at have ligge lidt i vinterdvale, har vi igen fundet et månedens billede frem.

B71

Hos “Lille Carl” (Carl Jensen) Novej 1, No. Personerne (med forbehold): 1) Ukendt 2) Ukendt 3) Agnes Andersen (1890-1950) (?) 4) Carl Jensen 5) Ingeborg, hans kone. Carl var født i 1873 i Grimstrup, No og døde i Koustrup, Velling i 1943. Hans kone var født Christensen og var født i Vesttarp, Velling i 1859 og død i Koustrup, Velling i 1930. Agnes var datter af Ingeborg og dennes første mand Hans Christian Andersen, (1855-1902). Hvis nogen kender de manglende navne vil vi meget gerne høre om det.
Af de gamle længer eksisterer idag (2016) kun stuehuset.

 

 

 

 

Husk!

Hvis du har gamle No-billeder liggende, det være sig bygninger/landskaber eller personer, er vi altid interesserede. Tøv ikke med at kontakte os. Hvis Du/I ikke vil skænke materialet til arkivet vil vi meget gerne om vi må låne det så vi kan tage nogle kopier. Vi er dels interesseret i gamle billeder, men i høj grad også nyere. Vi mangler især fra perioden ca. 1960 – nu. Send os en mail på Nolokalhistoriskearkiv@hotmail.com, eller kontakt Henrik Brask på 51 86 42 33.

 

En kommentar til Tidligere Månedens Billeder

  1. admin skriver:

    Tusind tak for oplysningerne.

    Dejligt at kunne sætte navne på.

    MVH Henrik Brask

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *